Hald Hovedgård ved Viborg

Et flot eksempel på dansk humanitært arbejde

VIBORG. HALD
Studentercenter
Postsendt  i 1960´erne

I 1870`erne rummede Lejren ved Hald, et militært etablissement, hvor omkring 10.000 mand af hæren hver sommer blev samlet for at holde øvelser.

Danmark var under 1. Verdenskrig 1914-1918 neutral, men engagerede sig i det humanitære arbejde. På dansk initiativ blev en aftale indgået med Tyskland og Østrig-Ungarn om udveksling af syge krigsfanger. Haldlejren skulle huse krigsfanger fra Tyskland og Østrig-Ungarn, mens de russiske blev huset i Horserødlejren i Nordsjælland. Der blev opført 64 rødmalede træbarakker, som skulle rumme 200 officerer, 1.000 menige samt det danske bevogtningsmandskab på 120 mand.

FOLKEKURANSTALTEN VED HALD
Postsendt 1960 fra Viborg til Roskilde.

Notater på billedsiden
Stender. 69133

Under krigen passerede lidt over 1.500 tyskere igennem lejren. De sidste forlod lejren i maj 1918. Lejren skulle dog snart blive fyldt op igen. For fra efteråret 1918 og frem til 1920 husede Haldlejren flere tusinde russiske, krigsfanger, der var blevet løsladt som resultat af fredsslutningen i november 1918. Af disse russiske krigsfanger valgte man fra dansk side, at dem, der havde sympati for det nye bolsjevistiske i Rusland, skulle interneres i Hald og dermed i sikker afstand fra København, mens de apolitiske eller kontrarevolutionære interneredes i Horserød.

I 1922 overdrog den danske stat lejren til Røde Kors og etablerede Folkekuranstalten.

Folkekuren eller Kuren, som institutionen kaldtes i daglig tale, kunne rumme op til 500 patienter. Den villabebyggelse, som nu hedder Hald Ege, er i hovedsagen opstået som beboelse for personalet på Folkekuranstalten.

Ved udbruddet af 2, verdenskrig 1939 fik Danmark behov for at internere soldater, som på forskellig måde fra de krigsførende lande var havnet på dansk, dvs. neutralt, område. Det kom hovedsagelig til at dreje sig om tyske flyvere og marinesoldater. Ved tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev de internerede soldater frigivet, men lejren blev derefter kortvarigt brugt af tyskerne til internering af britiske og franske statsborgere. I løbet af besættelsen overtog den tyske værnemagt efterhånden hele Folkekuranstalten for at bruge den som lazaret og kaserne.

Efter 1945 overtog Dansk Røde Kors Folkekuren igen og anstalten blev derefter anvendt til flere forskellige formål, f.eks. til poliopatienter og til flygtninge efter Ungarnopstanden i 1956.  I 1961 indstillede Dansk Røde Kors sin virksomhed på Folkekuranstalten

I nogle af de røde barakker er der fortsat bosteder og beskyttede værksteder for psykisk handicappede. Nogle af barakkerne er omdannet til boliger, og der er ligeledes gennem de senere år bygget et mindre antal nye seniorboliger, ældreboliger og andelsboliger på området. Et mindre museum – Hald Ege Samlingen – fortæller om dette særprægede steds historie.

I dag afholdes der bl.a. refugieuger i Hovedbygningen, bl.a. kurser for Oversættere.


Hald. Kuranstalten. Fra tiden omkring Besættelsen. Optagelsen.
Postsendt 1949 fra Viborg til Skanderborg

Aage Munksgaard, Viborg. 78295 (Stender)

Alle de viste postkort kan ses her: https://bjorneri.dk/VIBORG/VIBORG.html

One thought on “Hald Hovedgård ved Viborg

  1. Pingback: Gamle postkort

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s